Om bloggen

Jeg har oprettet denne blog, så interesserede kan følge med i weekendens stævne.

søndag den 8. april 2012

Lakker mod enden

Så ligger vi her igen i back stage området.

Symmetrirunden gik fint. Jeg var en af de mindste, hvilket var forventet. Til gengæld stod/står jeg i mit livs form, så er et eller andet sted fuldstændig ligeglad med min placering.

Roede 326m, hvilket var femte bedst ud af de seks. Lavede kun 16 dips, hvilket ligeledes rakte til en 5. plads.

Der bedømmes således under forbedømmelsen:
- Symmetrirunde: 25%
- Roning: 25%
- Dips: 25%
Herfra går de seks bedste så i finalen, som er endnu en symmetrirunde, der også tæller 25% af det samlede.

Min placering? Jeg håber, jeg kan undgå sidstepladsen, men i sidste ende er det ikke det, det handler om for mig.

lørdag den 7. april 2012

Godmorgen

Så er der efterhånden ikke lang tid tilbage. Gik i seng allerede ved 22-tiden igår, da jeg var ret træt.

Måtte sove i både lange bukser og en trøje, da jeg havde glemt at hive lagner med hjemmefra - det er åbenbart ikke velset at svine dem ind i bruncreme :) Hvordan klarer Sidney Lee den?

Har fået et lag farve her til morgen - endda også i hovedet (og jeg ligner en skovl). Holder vist ikke rigtig noget væske i kroppen, og har fået en lækker stor morgenmad (når vi sammenligner med andre måltider).

Nu smutter vi snart back stage. Wuuuu.

Spis en bar - Vent, hvad?

Wow. Så fik man sit første "slik" i tre måneder: En proteinbar. Og jeg kan godt sige jer, det var lækkert!

Nu skal benene op igen, så håber da fjernsynet er interessant i aften.

Loaded Cup showet var ikke lige mig. Flex Lewis stod 1.5m fra mig, så forsøgte at tage et billede - på samme tidspunkt som en bag Flex. Og denne persons blitz vandt vist over min iPhone :(



Okay, let's do this! Siiiiiiiidneeeeey Leeeee!

Og råb gerne overskriften som Leeroy Jenkins fra Youtube - så har I mine tanker lige nu.

Har netop fået påsmurt første omgang farve. Det er ret underligt. Resultatet ser I nedenfor. Ellers er der ikke meget at berette. Sidder og ser lidt Premier League, surfer på nettet, spiser mine riskiks og mit kylling + kartofler. Det er sgu lidt kedeligt bare at være på stand by.

Men om en times tid  tager vi til seminar med nogle af de store bodybuildere. Spændende at høre, hvad de har at sige. Sikkert ikke noget videre interessant. Vil lige se, om Expo'en har nogle lækre varer, jeg vil købe. Det er der sikkert heller ikke.

Bagefter (omkring 17-tiden) står den på finaleshow. Har faktisk aldrig set et show før, så er spændt på, hvorvidt jeg overhovedet gider se det til ende. Ellers må jeg jo smutte tilbage på hotellet - hvor Casper og jeg netop har fået vores værelse (som selvfølgelig er bedre end pigernes - det manglede da bare) - og slappe af. Det har man jo prøvet før.








Indvejning/Godmorgen

Fredagens indvejningsbillede. Hmmm. Ser ikke just lovende ud. Haha. Bleg, flad og uoplagt. Men billeder kan snyde, og formen er væsentlig bedre end billedet beretter. Derudover er det her en personlig sejr, da jeg står i mit livs form, og i bund og grund er ligeglad med de andre atleter. Jeg kan jo ikke ændre deres form - kun min egen med tiden.








Breakfast of champions
Tidlig sengeaften igår. Både Casper og jeg var trætte. Hotel Antvorskov var faktisk ganske fint. Nu er vi på Scandic i Ringsted sammen med Ida og Birgitte. Casper og Birgitte forlader os, og vi skal så bare spise hver anden time og slappe af. Det er lige til at overskue. Også selvom kosten består af riskiks (uden salt) med syltetøj og kylling + kartofler. Yderst interessant.








Og så får I lige et billede af formen fra i morges. Nu bliver det spændende at se, hvordan det kommer til at ændre sig i løbet af carb up og farvning.

fredag den 6. april 2012

Godnat

Så blev indvejningen overstået og Casper og jeg er checket ind på Hotel Antvorskov og så småt klar til at sove.

Billeder fra indvejningen må jeg få fra anden side, men har snuppet et billede af formen og halvdelen af min lækre aftensmad: Tre riskiks med lidt marmelade, lidt kylling og nogle kartofler - food for champions ;)

Med hensyn til AF 180+ klassen, som jeg er placeret i, er det svært at spå om ret meget. Jeg fik ikke set mine konkurrenter an - var alt for nervøs.

Imorgen står den på 100% afslapning , spisning, den obligatoriske omgang 'Sidney Lee tan' og så Loaded Cup finaleshowet. Bliver lækkert.

Vender tilbage imorgen med lidt flere formbilleder.

Snart indvejning... Spændende

Vel ankommet til Ringsted har jeg joinet CJ og IdaPigen på Scandic. Formen blev godkendt og jeg fik lov til at spise lidt kylling og kartofler.

Om lidt står den på indvejning. Er ængstelig for at se de andre atleter, men der er jo ingen vej tilbage nu ;)